|
Alex Mandrup Paulsen Indehaver, statsaut. ejendomsmægler Alex er statsautoriseret ejendomsmægler og medindehaver af EDC Ejendoms Centret A/S og EDC Erhverv Ejendoms Centret A/S.
Alex blev ejendomsmægler, da interessen for byggeri altid har været en naturlig del af ham. Han er født og opvokset i Horsens og har naturligvis fuldt udviklingen af Horsens som erhvervsby gennem mange år. Han er oprindeligt uddannet kommis og er officer af reserven i Den Kongelige Livgarde. Alex startede som ejendomsmægler i 1998 og afsluttede i år 2000 uddannelsen som statsautoriseret ejendomsmægler.
Alex var ansat hos EDC Vejle i 2½ år før han i 2000 gik sammen med Christian Flach Højgaard som medejer af EDC Ejendoms Centret A/S.
Alex er en udpræget ledertype med en stærk vindermentalitet. Han går gerne foran og viser vejen. Alex er en idé mand, der griber chancen og tænker i muligheder frem for hindringer - han står for udvikling og innovation. Alex arbejder ud fra dyder som disciplin, ærlighed, troværdighed og drives af udvikling. Han har en solid erfaring inden for områderne erhverv, projektudvikling og nybyggeri.
“Horsens har været i en rivende udvikling gennem de seneste år med mange nye projekter. Der er dog fortsat utallige muligheder for at udvikle nye og eksisterende områder i byen. Som en professionel samarbejdspartner ser vi frem til at kunne være med til at præge og udbygge byen, således at den forbliver en by med positiv omtale"
| |